Menu & Search
Mad & Drikke på Amager

Mad & Drikke på Amager

Amager er Københavns upcoming bydel. Små caféer, fine ishuse og større restaurantkæder popper op alle vegne, så selv Vesterbro snart ikke kan følge med længere. Hvis du aldrig har boet på Amager, har du måske lidt fordomme om Københavns sorte får. Det vil denne guide forsøge at lave om på.

Mad og Kaffe
Stemningen er uhøjtidelig, morgenmaden er luksus for både ganen og øjet. Tager du et smut forbi stedet omkring frokost vil jeg anbefale, at du sætter tænderne i deres smørrebrød (der er alt fra den hippe avocadomad og tatar til den klassiske kartoffelmad) og slukker tørsten med deres uimodståelige lemonade.

Wulff & Konstali
Her må du ikke gå glip af brunch-hour! Sammensæt selv hvad du har lyst til (vælg mellem 21 forskellige komponenter). Brødet er selvfølgelig friskbagt fra deres eget bageri, ligesom alle brunchens delelementer også laves fra bunden. Nyd din brunch med en lækker friskbrygget kop kaffe!

No 95
Er du på udkig efter en rigtig god kop kaffe, så sving ind forbi no 95 kaffebar. Det er min yndlingskaffebar på Amager! Her får du ægte kaffe for alle pengene og er du sulten kan det snildt anbefales, at du køber en frisk- og hjemmebagt bolle fra disken.

Ingolfs kaffebar
Ingolfs Kaffebar er et super hyggeligt kaffested, hvor der hersker en uformel stemning og masser af god kaffe-karma. Kaffebaren fungerer også som spillested om aftenen.

TOTO
TOTO vin og spisebar er Amagers hyggelige og lokale vinbar. Her er middelhavskøkkenet og vinen i fokus. Du vil altid kunne finde små og større retter, snacks, charcuteri, oste, deleretter og desserter på spisekortet.

Jasmin Rice
Er du på udkig efter Thailandsk mad, så kig ind forbi Jasmin Rice. Her går de op i friske råvare og den gode smagsoplevelse – jeg kan især anbefale nr. 15B Chicken Cashewnød og nr. 18 Grøn karry. Mums!

Baglokalet
Hos Baglokalet kan du få lækre varme retter og hjemmelavede snacks. I en fodboldklub har man altid kunne få sig en hotdog og en burger og det kan du faktisk også her – man har bare valgt at skrue gevaldigt op for smagen og charmen.

Baghaven
Leder du efter et hyggeligt lille spot, hvor du kan nyde aftensolen helt uforstyrret? Så er det helt sikkert Baghaven, du skal besøge.

0 Comments