Nu på Downtown Plus: Neem Deli
Nyd asiatisk gourmet i Aarhus - fra 145,-
Menu & Search
Denne food trend har taget verden med storm

Denne food trend har taget verden med storm

Du har helt sikkert savlet lidt over dem før. Hvis din daglige gang også indebærer et nysgerrigt scroll gennem Instagrams forunderlige verden, har du med garanti også kastet et lækkersultent blik efter de appetitvækkende smoothiebowls, der ikke blot er sunde, men også en fryd for øjet. Nu får du chancen for at hoppe med på den tropiske food trend, der er blevet lidt af en showstopper på den sunde madscene.

Tropiske rødder i nordiske klæder

Som bastskørter og luau-fester stammer konceptet fra tropiske egne som Bali og Hawaii, hvor superfoods i alskens former og farver længe har været en del af ethvert måltid. Hos Bowl 37 får du dog lov til at smide bastskørtet og diverse tingeltangel, for her er det kun det allerbedste fra troperne, der er bevaret – med et nordisk touch, selvfølgelig. Din smoothiebowl bliver serveret i keramiske designerskåle fra MK Studio, og som om det ikke var nok, kan du også se frem til at stifte bekendtskab med en større buffet af superfoods. Nordiske bær, acai, matcha, spirulina, dragefrugter og skovsyre er blot et par af de råvarer, der løber med rampelyset på Grønnegade 37.

Plantebaseret bæredygtighed, der får de tørreste mundvige til at løbe i vand

For de unge madiværksættere Magnus Andersen og Jeppe Thorsen er det nemlig vigtigt, at det skandinaviske og ikke mindst bæredygtige islæt skinner tydeligt igennem. Derfor får du hos Bowl 37 et ernæringsmæssigt komplet måltid, som er 100 % plantebaseret. Hvis sulten skulle melde sig på farten, kan du endda også få din smoothiebowl med to go – i bionedbrydelig emballage!

Så let får du dine 6 om dagen – med god samvittighed

Træd ind hos Bowl 37 på Grønnegade. Her kan du snuse til bowl-bølgen blandt dansk design, håndlavet keramik og nøje udvalgte råvarer. Det Instagram- og vægtvenlige måltid er propfyldt med gode næringsstoffer på den hippe måde, og det er svært ikke at tabe sit hjerte til det tropiske koncept. Her kan du tage hul på de obligatoriske 6 om dagen – helt uden at gå på kompromis med smagsoplevelsen. Og det bærer altså i den grad super-frugt!

Artiklen er skrevet i samarbejde med Bowl 37.