Menu & Search
Spis sushi hos Michelin-kokke fra Kiin Kiin og Sticks ’n’ Sushi

Spis sushi hos Michelin-kokke fra Kiin Kiin og Sticks ’n’ Sushi

Spis sushi hos Michelin-kokke fra Kiin Kiin og Sticks ’n’ Sushi

Kanagawa står ikke tilbage for de største og mest velrenommerede sushisteder i København. For det er på de restauranter, at ejerne har lært, hvad det vil sige at servere overlegen sushi. Eneste kursændring er en lavere pris.

Michelin-restauranten Kiin Kiin og Sticks ’n’ Sushi – det er her, at ejerne af og kokkene på Kanagawa er skolet i at lave sushi og drive restaurant. Ambitionerne om japansk kogekunst i særklasse er ikke dalet hos deres eget gastronomiske hjertebarn. Restauranten Kanagawa er således blevet en af byens vigtige ambassadører for det japanske køkken og ikke bare en af Københavns uendelig mange sushi-steder.

Ikke kun til dyre drenge
Kvalitetsmæssigt er Kanagawa en af de store aktører på sushimarkedet. Men modsat de store veletablerede kæder henvender de sig ikke kun til de dyre drenge. Du får utroligt meget utroligt god sushi for dine penge: friske råvarer, tynde lag ris – fokus på fisken, æstetisk perfektion og præcist placerede indspark fra smagsgivere.

Aldrig udsving i kvaliteten
Alle detaljer i hver enkelt stykke sushis komplekse komposition er gennemtænkt. Og der er ingen udsving i kvaliteten. Alt fra pynt, til fisk, til risenes kogning og dosering af eddike er nøje afstemt. Kokkene tilsmager sushien med hjemmelavet goma-dressing, marinader og mayonnaiser, der giver sushien det der ekstra, du ikke får i sushibiksen nede om hjørnet.

Du kommer næsten til Japan
Restauranten er bygget op omkring et åbent køkken. Langs baren kan du følge med i kokkenes frembringelser. Her hænger håndskrevne papirer med et virvar af asiatiske bogstaver. Huskelisterne på japansk vidner om, at kokkene giver dig en madoplevelse, du kunne få i sushiens hjemland.

Vigtigheden af små detaljer
Lokalet er minimalistisk indrettet med sorte og hvide klinkevægge frem for at være plastret til med vinke-katte, som sushisteder er flest. Bag baren skærer, ruller og finpudser kokkene stykkerne så sirligt, som Mette Blomsterberg fletter marcipanroser – bare med fart på. Sushien ligger som placeret med pincet, og inden afhentning bliver bakkerne lagt i stilrene sorte stofposer – en detalje, der vidner om stedets eksklusive karakter.

Vil du have sushi, der matcher kvaliteten hos de mest velrenommerede sushi-restauranter, men adskiller sig på prisen? Så besøg Kanagawa.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Kanagawa Sushi.